Verden ifølge en skør person
Sikke et smukt sind og en alt for egoistisk verden.
Sikke dog en egoistisk tanke af mig, at overhovedet tænke sådan.
Men er det ikke sandheden?
Sandheden er grusom og stirrer folk lige i øjnene og beder ikke om nogen undskyldning.
Jeg er ikke perfekt, jeg har mange fejl, jeg siger tit hvad jeg tænker og bagefter ville jeg ønske at jeg kunne æde mine ord tilbage. Men jeg er ikke egoistisk, jeg tror aldrig jeg er bedre end nogen andre og vigtigst af alt, jeg dømmer aldrig nogen!
Jeg føler tit dem der dømmer andre, tror at de er bedre end dem, føler sig ophøjede over andre. Det giver mig en grim smag i munden, jeg kunne brække mig!
En grim og egoistisk verden, der kun tænker på sig selv og hvordan man kommer til at elske sig selv endnu mere og glemmer alt om at elske andre.
Skal man da ikke elske sig selv? Jo selvfølgelig skal man det, men ikke af bekostning af at elske andre, det kan aldrig være rigtigt!
Hvor ville det være fantastisk hvis vi alle kiggede dybt ind i os selv og grublede over hvordan vi er som mennesker, hvordan vi er overfor hinanden, hvordan vi bedre kan hjælpe hinanden, i stedet for at få hinanden ned, så hjælp hinanden op
Livet er hårdt, vi har brug for hinanden. Pas godt på dig selv, pas godt på andre og de vil takke Gud for at du er til.
Et smukt sind, et totalt skørt sind, men så skør som jeg er, er jeg stadig i stand at kigge mig selv i spejlet og se hvad der kunne være bedre, nu mener jeg ikke udseende, men det der bor længere inde, inde i hjertet ❤️ det sted hvor alt det smukke sker, det sted der banker for kærlighed og fred.
Vi kæmper alle vores egne kampe, vi har alle vores sorg og byrder at bære. Jeg er her for dig, jeg forstår det er svært, det er det også for mig. Lad mig være nogle af dine byrder og du kan hjælpe til med mine. Se nu, vi er begge på vej til at hele.
Comments
Post a Comment