Spejlet er min fjende

 Jeg stirrer på mig selv i spejlet..

Det stirrer bare tilbage, uden at fortælle mig andet end hvad jeg i virkeligheden godt ved, men så gerne vil undgå.

Du er grim ,siger det!

Du er tyk ,siger det!

Dit hår er helt forkert, siger det!

Du bliver aldrig det som du gerne vil, siger det!

Efter der er gået lidt tid, bliver jeg nødt til at gå væk derfra, jeg kan ikke holde til det mere, jeg vil hellere lade som om mit spejlbillede ikke eksisterer, det er den eneste måde jeg kan finde ro.

Men det er der hele tiden, hver gang jeg skal vaske mine hænder, hver gang jeg skal tjekke min makeup, hver gang jeg går forbi et vindue, så ser jeg det..mit spejlbillede..og jeg hader det!

Tab dig siger jeg til mig selv, men der sker ikke noget.

Intet ændrer sig, jeg bliver ved med at være den samme og den samme er den jeg kæmper så hårdt for at komme væk fra.

Hvorfor kan jeg ikke være god nok? Nej, ikke bare god nok, men fantastisk. Jeg kunne være så fantastisk.. hvis jeg bare kunne komme væk fra den her labyrint i mit hovede, den der forvirrer mit hovede og fortæller mig alle de grimme ting om mig selv.

Bryd fri kan jeg høre mit hjerte hviske. Bryd fri og glem hovedet, lyt til mig, siger hjertet. Hovedet laver numre med dig, men jeg, jeg kender dig, hvisker hjertet, det hvisker, så at hovedet ikke kan høre det. Jeg kender den vigtigste del af dig, den smukkeste del og den er uændret og fantastisk, ligesom du er, hvisker hjertet stille. Kan du huske hvor meget næstekærlighed du viser? Spørger hjertet. Ja, siger jeg, det er den jeg er. Det er smukt, siger hjertet. Hvorfor tror du at folk kommer til dig når de har ondt i hjertet?  spørger hjertet. Fordi de ved at jeg vil være der for dem, siger jeg.. det er fordi dit hjerte er så stort at det rummer så ufattelig meget empati og medfølelse for andre mennesker..det er smukt! Siger hjertet.. husk mig hvisker hjertet, glem hovedet. Hovedet er forvirret, det har brug for ro, lad det få ro og lad hjertet tage over lidt, siger hjertet...

Jeg mærker noget nyt i mig selv, tankerne bliver mindre, hjertet slår lidt mere, det føles varmt indeni, som et indvendigt kram af ren kærlighed.

Jeg går tilbage, kigger mig selv i spejlet igen og alt er ændret, mit hår er nu ikke så slemt. Ja, jeg kunne godt tåle at tabe mig lidt, men jeg er ikke grim. Mine øjne skinner, mine kinder er røde. Alt er godt. Jeg er smuk, det har jeg altid været, nogle gange vil mit hovede bare ikke tillade mig at se det.